bARBARA i gONGINI – CFW

Er netop kommet hjem fra bARBARA i gONGINI showet, og tænker jeg hellere må udnytte min position som blogger og oploade billeder med det samme. Havde desværre ikke min bærbare med under showet, som jeg så en fyr havde – dér kan man ellers tale om modenyheder on the spot.

Jeg sad vældig godt på anden række med udsigt til hele scenen – og til de pæne Presenting-piger samt Funda fra Buytheway og Trine fra Trine’s Wardrobe, der sad næsten lige ved siden af mig. Sjovt at se dem in real life, når man er vant til at se dem hver eneste dag på computerskærmen.

_____________________________

Til jer der ikke kender mærket, så er det skabt af den færøske designer af samme navn, der blev uddannet fra Danmarks Designskole i 1996. bARBARA i gONGINI er kendt for sit avantgardiske, kunstneriske, eksperimentelle og legende udtryk, der fremvises i særprægede og unikke designs, der skiller sig ud fra mængden.

Selve showet var super cool og blandede mode med skuespil og sang. Modellerne var stylet i mange lag-på-lag looks, der gav en flot skulpturel effekt. Tøjets detaljer stod virkelig frem på scenen, og der var fine draperinger i massevis, snoretræk og knuder – chunky wedges eller helt flade sko gjorde det ud for de enkle accessories.

Farverne var sort, sort og atter sort, kombineret med en smule koksgrå og enkelte lyse styles. Blandingen af forskellige materialer og inkorporationen af bl.a. skind og pels, gav dog de sorte looks et virkelig fedt præg, idet hver enkelt style kom meget mere til sin ret.

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Modellerne var enten stylet mørkt, ja næsten uhyggeligt, med langt sort hår ned over ansigtet, eller mere lyst med et perlemorsskær i makeuppen.

Jeg optog en lille video til jer, så I bedre kan fornemme showet. Så håber jeg at Lise også næsten kan fornemme, hvordan det var, at være der. Ville dog have været rigtig hyggeligt, at have været to til showet, for modeverdenen er som bekendt en ret lukket kreds, så det gælder om at kende, og tale med, de rigtige mennesker – og det er tydeligt, når man er midt i hele cirkusset.

Forhåbentlig er dette dog ikke bloggens sidste tur til modeugen, og så kan vi måske tage af sted sammen. Sjovt, inspirerende og berigende – det var det i hvert fald.

http://www.youtube.com/get_player

Dette var som sagt mine billeder fra showet, men jeg skal se om jeg kan finde nogle af fotografernes pics i morgen – og så får I også et lille billede af mit outfit. Nu er det sengetid.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: