To Blog or Not to Blog

Har I lidt tid i overskud, så synes jeg I skal suse ind på dette interessante indlæg hos Kia (Fierce og Fattig på SU).

Kia har taget en rigtig spændende problemstilling op, der udspringer I hendes egen manglende lyst til at blogge grundet blogverdenens mangel på originalitet og det lille ekstra twist, der gør, at vi som læsere vender tilbage igen og igen. Og der er kommet en rigtig god debat/tråd i gang, hvor læsere og andre bloggere kommer med deres synspunkter på problemstilingen.

Læser man kommentarerne igennem, så tegner der sig et billede af, at mange blogs i stigende grad (efter)ligner hinanden, og ofte bringer stimer af indlæg fra de samme events, shows, de samme tendenser og trends, i stedet for at være innovative og skille sig ud fra mængden.
Jeg tænker, at jeg lige vil give mit besyv med, selvom det faktisk ikke er så tit, jeg laver store monologer her på bloggen – men here it goes.

Jeg er ret enig i kritikken, eller i hvert fald erkendelsen af tendensen mod stadig mindre individualitet hos mange bloggere – stor som små.
Jeg læste selv blogs et års tid inden Lise og jeg startede My Fashion Forest op – og her blev jeg netop fanget af blogmediets mulighed for at være på pletten med de nyeste modenyheder, subjektive tilkendegivelser omkring modens univers og cool og nede på jorden looks, der kunne adskille sig fra – eller i hvert fald være en tilføjelse til – magasinernes glitrende sider.
Og jeg valgte endda at kvitte en del af mine abonnementer hos de etablerede modemagasiner, for jeg følte at jeg, ved at læse blogs, blev beriget på et langt mere nytænkende og personligt plan. Samtidig med at jeg kunne få mit modefix dagligt – ja ofte flere gange om dagen, i stedet for at vente en måned på den seneste opdatering fra den forjættede verden.

Nu hvor jeg selv blogger, ved jeg hvor meget arbejde der dagligt bliver lagt i at udtænke og kreere de bedste indlæg til de læsere, der gider følge med. Kameraet skal slæbes med i en giga og vældig grim taske, outfits skal planlægges for skabe inspiration, collager sammensættes og utallige billeder oploades til Photobucket for at få de bedste pics til bloggen. Men jeg elsker det og kan stadig få det helt skidt, hvis jeg ikke har smidt et indlæg op i løbet af en dag. Bloggen er blevet en del af mig og mit liv – på godt og ondt.

Men som det også bliver pointeret i kommentarne til Kias indlæg, så er det svært at være unik og personlig, når man dagligt læser 10-30 andre blogs, der beskæftiger sig med præcis den samme verden – og måske endda også bevæger sig til de samme arrangementer, modeuger, highstreetbutikker mv. Og måske kan vi faktisk ikke være helt unikke, når det kommer til stykket.

Jeg har skrevet opgave på sociologi om moden som proces, og her beskæftigede jeg mig bl.a. med forholdet mellem individualitet og imitation. For at mode kan opstå, cirkulere, udbrede sig og til sidst dø ud for at blive overtaget af en ny mode eller trend, så kræves der nemlig både et element af individualisme og efterligning. Altså intet nyt, kreativt og innovativt uden et element af kopiering. Problemet er, at vi ofte ikke er bevidste omkring denne konstante proces, som moden undergår. Vi lever i en globaliseret verden, hvor alt og alle er tilgængeligt via medier, og derfor besidder vi et ønske om at skille os ud og have et subjektivt “jeg”, der kan stå i modsætning til “os” og “dem”. Vi vil ikke være som alle andre, men ender alligevel i de samme skinny jeans, chunky heels, asymmetriske læderjakker etc.

Og måske vi bare “bør” erkende, at det er sådan virkeligheden tager sig ud – sådan modens hjul holder sig i gang. Og forhåbentlig har den enkelte blogger også en grad af unikness, det være sig i form af sprog, billeder, layout mv., der kan opveje for det faktum, at vi alle vil efterligne hinanden til en vis grad.

Men betyder dette at vi så bare helt ublu kan og skal efterabe hinanden?
Nej på ingen måde, vi er nødt til konstant at være kritiske, hvis ikke vi som modebloggere skal miste vores særlige gnist og indspark i blogmediet. Modeblogs kan noget særligt, og det skal vi holde fast i. Samtidig skal vi bruge de muligheder vi får, eks. ved at komme først i køen til nye kollektioner, shows osv. Det handler bare om at finde en vinkel på stoffet og den (mode)viden, der kan opsnuses.

Og nu siger jeg “bare”, men det er selvfølgelig ikke noget man lige gør, det der med at finde en vinkel. Og jeg tror heller ikke at My fashion Forest er der endnu, vi har et stort arbejde foran os og kan også selv blive bedre til at bruge de redskaber, som blogmediet giver os til at tilvejebringe et nye perspektiv på modesagerne. Men jeg tror, at vi først og fremmest må erkende, at mode er lig med imitation, og hvis vi fjerner efterlignings-elementet, så dræber vi også moden med alt dens skønhed og grimhed. Vi skal erkende, tørre snottet bort og så søge at finde individualiteten, som der jo netop også er en masse af derude, frem. Og vi finder ikke opskriften på den perfekte modeblog (hvis en sådan findes) i morgen eller på onsdag, men det vigtigste er at prøve – og jeg håber også Kia vil blive ved med at prøve, for jeg mener faktisk at netop hun har noget særligt, der overskygger det faktum, at hun er en del af et blogfællesskab, der ofte viser de samme (cup)kager, og de samme modeshows.

Det var mit besyv, skyd endelig ind med jeres hvis I vil. Forhåbentlig har jeg nu givet debatten min personlige vinkel – om end der selvfølgelig vil være elementer af imitation grundet læsningen af kommentarerne til Kias indlæg. That’s life.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: