Lige nu…
… snacker jeg en frugtskål tilsat græskarkerner og forsøger at komme lidt i gang med at læse til specialet. Ikke nemt når man er træt efter en lang dag. Så der ryger nok snart lidt Gossip Girl på i stedet.
Er blevet stor fan af mellemmåltider, for jeg er så heldig, at der på mit arbejde bliver skåret frisk frugt og grøntsager ud i løbet af dagen, som alle kan snacke af. Og jeg kan godt mærke at jeg ikke bliver så træt, som når jeg ellers bare spiser de store måltider. Problemet er at jeg ikke er så god til at huske de nemme snacks, når turen går til studiet, og så er jeg næsten død efter en forelæsning. Hmm, må øve mig – det er heldigvis en sjov og appetitlig øvelse;)
Weekenden står for døren og indeholder bl.a. besøg af min søster, middag med gode venner, hygge og….. En af Irmas fantastiske flødeboller med marcipan! Kan ikke vente.