Arty-Upgrade

Som sagt var jeg et smut forbi den populære og hippe Jægersborggade i lørdags. Ikke for at spise grød hos de to grød-mestre eller for at drikke god kaffe, men derimod for at besøge gadens kunst-skatkammer, der altid er fyldt til randen med smukke motiver af mange forskellige kunstnere og illustratorer. Butikken hedder CMYK kld (Jægersborggade 51), og her kan du for bare 90 kr. få et print af mange forskellige grafiske værker i størrelse A4. Du kan også købe rammer i forskellige størrelser og farver, så du faktisk går derfra med dit eget udvalgte kunstværk til en super god pris.

Det eneste der er svært, er at vælge hvad der skal med hjem på væggene, især når man som jeg allerede har været forbi et par gange før (der er jo begrænset vægplads i en lejlighed). Og nå ja, så er lørdag måske ikke den mest optimale dag at komme på besøg, da butikken er meget lille og de besøgende mange.

Jeg kunne dog ikke dy mig og fik hele fire smukke billeder med hjem fra to forskellige kunstnere.

Kristine Mandsberg er illustrator og skaber smukke, lette illustrationer der gerne har et animalsk islæt. Jeg faldt for denne fine bjørn, der er spøjs og finurlig på samme tid, og så er jeg vild med de enkelte streger og få farverige elementer. Nu pynter det på mit badeværelse – her skal jo også være pænt og rart at være;).

I en ganske anden genre har Kristine Mandsberg skabt dette meget grafiske billede, hvis farver og organiske dråber taler til min feminine side. Billedet passer fint ind i lejlighedens lyserøde sektion, hvor det bliver flankeret af humoristiske og farverige værker.

Jeg havde på forhånd udvalgt et par værker (digitale collager ifølge kunstneren selv) af illustrator Michelle Carlslund, som jeg er helt betaget af, og som heldigvis nu pynter herhjemme (vi mangler dog den endelige placering).

My City minder mig om det speciale, jeg skal til at skrive, hvor min egen by, København, bliver gendstandsfeltet. Jeg er vild med påfuglens farver og det urbane går igen i form af bygninger, der understøttes af påfuglens hale.

I kan tjekke CMYK kld’s mange værker ud på deres hjemmeside, hvor du også kan shoppe online, hvis turen ikke lige går forbi Nørrebro.

//Bought some fantastic illustrations this Saturday at the little shop CMYK kld, you can find it at Jægersborggade, 2200 Copenhagen or visit their webshop right here.//

Comments
2 Responses to “Arty-Upgrade”
  1. Amalie siger:

    Ej hvor er de fede…især bjørnen!

    • Ja bjørnen er super sej. Du må da også have dig et par dyre-billeder derhjemme, det er du jo nødt til med din metier. Og da du er en katte-elsker, er det da det her billede, der skal bo derhjemme (mon manden godkender det??).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: