Friday Spring Joy

Har haft en skøn fredag indtil nu – ikke mindst på grund af det fantastiske solskinsvejr her i København. Der dufter af forår udenfor, og jeg tænker allerede på mine læderjakker og trenchcoats, der forhåbentlig snart kan luftes igen, weee.

Startede min morgen med to forskellige ansigtsbehandlinger hos Afrodite Hudpleje på Frederiksberg, som jeg købte forleden gennem Downtown. Det er længe siden jeg sidst har gjort lidt ekstra for min hud og med den hårde vinterkulde, var det tiltrængt. Jeg fik først en diamant-hudslibning, der er en mild peeling, der fjerner alle døde hudceller, så huden efterlades helt blød – og en smule rød på grund af afslibningen. Det gør dog på ingen måde ondt, men føles lidt som om huden bliver støvsuget, hvis man kan forestille sig det;) Efterfølgende fik jeg renset huden, der blev lagt en maske og til sidst fuldt op med serum, dagcreme og øjencreme. En super dejlig behandling og jeg kan se og mærke en stor forskel på min hud her bagefter. Eneste anke var at behandlingen var slut efter en lille time, og jeg kunne snildt være blevet på briksen en time eller to til;)

Efterfølgende var det tid til at være seriøs, så jeg udnyttede Riccos gode kaffe til at få skrevet lidt speciale, inden turen gik til CBS for at spise frokost med mine to bedste veninder fra gymnasiet. Ih hvor er det dejligt at have nogle mennesker i sit liv, der kender en og som man kan grine (og græde) med, det er altså livskvalitet der vil noget.

Min veninde snuppede et billede af dagens outfit blandt tusindvis af cykler. Jeg var nu ikke i noget særligt, men det var rart og behageligt – asymmetrisk cardigan fra Weekday, top fra Stella McCartney for H&M, jeans fra Gina Tricot, støvler fra Billi Bi, ravkæde fra Thailand og lædernet fra Hollys.

Jeg håber I alle får en fantastisk fredag – og nyd nu det super gode vejr!

//Had the best day today with a facial, great coffee and thesis writing and finaly lunch with the best girls. Love it!//

Comments
4 Responses to “Friday Spring Joy”
  1. J'adore blog siger:

    Ihh hvor ser du fin ud🙂

  2. Amalie siger:

    Takker for en hyggelig dag. Var fuld af energi da jeg kom hjem. Efter vores specialesnak var jeg meget ivrig og fik læst mere end jeg hidtil har gjort. Dejligt med veninder der giver energiboost og inspiration til nye støvler😉

    • Selv tak, det er altid så dejligt at være sammen med jer. Ih hvor er det godt at høre, så må vi mødes lidt oftere, så det der dumme speciale kan laves færdigt. Jeg fik til gengæld ikke lavet en pind, da jeg kom hjem, ha ha.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: